Hvordan kan jeg indsende prøver til F-Secure? Du kan gå til vores side Submit a Sample (SAS) (Indsend en prøvefil), hvis du vil sende os noget mistænkeligt, du støder på online. Den indsendte prøvefil analyseres af vores analytikere, og databaser opdateres derefter om nødvendigt.
Bemærk: Nogle F-Secure-produkter, for eksempel F-Secure Total, kan indeholde deres egne muligheder for rapportering af prøvefiler. Tjek produktet og metoderne til indsendelse af prøvefiler, inden filer sendes gennem siden Submit a Sample (Indsend en prøvefil).
Før du indsender en prøvefil gennem siden Submit a Sample (Indsend en prøvefil), skal du være opmærksom på følgende:
- Den maksimale tilladte filstørrelse er 100 MB.
- Alle prøvefiler skal indsendes i en zip-fil beskyttet med en adgangskode, hvor adgangskoden er "infected".
- Hvis du vil indsende flere URL'er eller IP-adresser, skal du samle dem i en tekstfil, og filen skal indsendes ved hjælp af fanen File sample (Prøvefil).
- Vær så specifik som muligt, når du indsender din prøvefil, så den kan behandles effektivt:
I tilfælde af falske positiver skal du angive registreringsnavnet i din beskrivelse, hvis det er tilgængeligt.
I tilfælde af mistænkelige prøvefiler skal du fortælle os om prøvefilens oprindelse, hvis den er kendt.
- Indsend kun de nødvendige prøvefiler:
Adskil rene og ondsindede prøvefiler i separat indsendelser. Hvis du har rene og ondsindede prøverfiler i den samme indsendelse, kan det forårsage forsinkelser i behandlingen.
For .eml
- eller .msg
-filer: Indsend kun de mistænkelige vedhæftede filer ved hjælp af fanen File sample (Prøvefil) eller phishinglinks ved hjælp af fanen URL sample (URL-prøve), ikke selve e-mailen.
Sådan indsendes en prøvefil:
- Gå til siden Submit a Sample (SAS).
- Vælg fanen File Sample (Prøvefil), hvis du indsender en prøvefil. Vælg Choose File (Vælg fil), og vedhæft din prøvefil.
- Vælg fanen URL Sample (URL-prøve) ved indsendelse af en URL-prøve, og indtast URL-adressen i feltet Suspicious URL (Mistænkelig URL).
- Marker afkrydsningsfeltet I want to give more details about this sample and to be notified of the analysis results (Jeg vil gerne give flere detaljer om denne prøvefil og underrettes om analyseresultaterne) for at tilføje flere oplysninger og modtage feedback om den indsendte prøvefil eller URL-prøve.
- Indtast Captcha-koden som bekræftelse.
- Klik på Send.
Bemærk: Store samlinger af ældre malwareprøver og masseindsendelser, der er indsendt ved hjælp af siden Submit a Sample (Indsend en prøvefil), kan blive håndteret med lavere prioritet end nyere trusler.
Kontakt support
Hvis du oplever ydelsesproblemer, scanningsfejl eller andre problemer i kombination med vores produkter til slutpunktsbeskyttelse, bedes du rapportere dem til F-Secures support.