Opdatering eller installation af F-Secure-apps på nogle Windows-versioner mislykkes på grund af manglende Windows-opdateringer På nogle versioner af Windows kan F-Secure-appen vise en fejl og bede dig om at genstarte din enhed. Hvis den samme fejl vises kort efter genstart af computeren, skyldes fejlen sandsynligvis manglende Windows-opdateringer. Det samme problem gælder for F-Secure TOTAL, F-Secure SAFE, F-Secure Internet Security og F-Secure Anti-Virus.
Bemærk: Dette problem påvirker ikke følgende nyere versioner af Windows:
- Windows 11
- Windows 10 22H2
- Windows 10 21H2
Du kan se din aktuelle Windows-version ved at åbne Windows Start-menuen og vælge Indstillinger > System > Om. Versionen vises under Windows-specifikationer.
Ældre Windows-versioner fik ikke automatisk de seneste ændringer, der var medtaget i opdateringer til nyere versioner af Windows. Opdateringen til dette specifikke problem angår, hvordan Windows identificerer godkendt sikkerhedssoftware. Uden opdateringen kan F-Secure-produkter ikke installere sine egne opdateringer, der er påkrævet, for at produkterne fungerer korrekt.
Derudover skal nøglecentercertifikatet "Microsoft Identity Verification Root Certificate Authority 2020" være installeret på din computer. Det installeres normalt automatisk, men hvis du har deaktiveret automatiske opdateringer til Windows, mangler certifikatet muligvis på din computer.
Sådan løses problemet:
- Åbn Windows Start-menuen, og vælg Indstillinger.
- Vælg Opdatering og sikkerhed > Windows Update.
- Kontroller, om der er ventende opdateringer. Den seneste funktionsopdatering, som du skal installere, er version 22H2.
- Installer nødvendige opdateringer, og genstart din computer.
Når du har installeret den nødvendige Windows-opdatering, bør din F-Secure-app ikke længere vise den tidligere fejlmeddelelse. Hvis meddelelsen fortsat vises, skal du geninstallere appen.
Hvis der ikke er nogen tilgængelige opdateringer i dine Windows Update-indstillinger, kan det være nødvendigt at installere en opdatering separat:
- Gå til denne Microsoft Support-side for at kontrollere opdateringen (KB-nummer) til din Windows-version.
- Klik på det viste nummer for at se flere oplysninger om opdateringen.
- Gå til afsnittet How to get this update (Sådan får du denne opdatering) på siden med detaljer om opdateringen, og følg anvisningerne her.
Bemærk: Understøttelse til Windows 7 i F-Secure-produkter slutter i august 2023. Se denne artikel for flere oplysninger.