ID PROTECTION og deaktivering af den indbyggede adgangskodestyring i Chrome på Android Denne artikel beskriver, hvordan du slår den indbyggede adgangskodestyring fra i Chrome på din Android, inden du tager Autofyld i brug i ID PROTECTION.
Da de fleste browsere har en indbygget adgangskodestyring, kan adgangskoder blive gemt i browseren automatisk. For at holde dine adgangskoder sikre er den bedste praksis at undgå at gemme adgangskoder i browseren.
Adgangskoder, der er gemt i browseren, kan også forårsage problemer med Autofyld i ID PROTECTION, da appen ikke kan identificere adgangskoderne korrekt for den tjeneste, der logges ind på.
Inden du tager Autofyld i brug i ID PROTECTION, anbefaler vi derfor følgende:
- Deaktiver den indbyggede adgangskodestyring i den browser, du bruger.
- Sørg for, at alle de adgangskoder, der er gemt i den indbyggede adgangskodestyring, også er gemt i Boks. Flyt dine adgangskoder til Boks, hvis du ikke allerede har gjort det.
- Når den indbyggede adgangskodestyring er slået fra, skal du sørge for, at ingen af dine adgangskoder stadig er i den indbyggede adgangskodestyring. Det kan også være nødvendigt at rydde dataene i browseren.
I Chrome på Android slår du denne funktionalitet fra som følger:
- Gå til Indstillinger > Adgangskoder på din enhed i Chrome-browseren.
- Skub skyderen i Gem adgangskoder til Fra. Det slår adgangskodestyringen fra i Chrome.
Hvis du allerede har gemt adgangskoder i adgangskodestyringen i din browser, skal du også rydde dataene fra din enhed.
Vigtigt: Før du rydder data, skal du sørge for, at de adgangskoder, der er gemt i den indbyggede adgangskodestyring, også er gemt i Boks.
Gør følgende for at rydde dataene i Chrome:
- Gå til Indstillinger > Sikkerhed og privatliv > Ryd browserdata på din enhed i Chrome-browseren.
- Vælg Avanceret, og marker Gemte adgangskoder og Formulardata for AutoFyld på listen.
- Vælg Ryd data.
Dine adgangskodedata er nu blevet ryddet i Chrome-browseren. Det sikrer, at Autofyld i ID PROTECTION fungerer, som den skal.
Bemærk: Disse trin gælder kun for Chrome-browseren på Android og kan blive ændret. Deaktivering af den indbyggede adgangskodestyring gælder også for browsere, som du muligvis bruger på din Android-enhed.