Hvordan opretter jeg en FSDIAG-fil?

This discussion has a more recent version.
L10nL10n Posts: 4,872 F-Secure Employee

Hvis du har tekniske problemer med sikkerhedsproduktet, kan vores kundesupport bede dig oprette og sende en FSDIAG-fil til vores tekniske support. Filen indeholder oplysninger, der kan bruges til fejlfinding og afhjælpning af problemer, som er specifikke for din computer.

Du kan oprette filen ved hjælp af Supportværktøj. Værktøjet indsamler oplysninger om systemet og dets konfiguration. Oplysningerne omfatter produktoplysninger, operativsystemlogge og systemindstillinger. En del af oplysningerne kan være fortrolige. De indsamlede oplysninger gemmes i en fil, som gemmes lokalt på din computers skrivebord. Det kan tage flere minutter at indsamle oplysningerne.

I Windows

  1. Klik på Start.
  2. Vælg Alle programmer > (dit F-Secure-produkt) > Supportværktøj.

    Vinduet Supportværktøj vises.

  3. Klik på OK.

    Værktøjet begynder at indsamle oplysninger. Det opretter outputfilen på skrivebordet. Navnet på arkivfilen er fsdiag.zip (eller fsdiag.tar.gz). Bemærk, at størrelsen på filen normalt er mindre end 10 MB, men for virksomhedsbrugere kan den være helt op til 100 MB.

  4. Når du er blevet kontaktet af vores kundesupport via e-mail, skal du vedhæfte FSDIAG-filen til dit e-mailsvar.

    Vores e-mailmeddelelse indeholder billet-id'et på din supportanmodning. Gem billet-id'et, da du kan få brug for det senere.

På Mac

  1. Klik på ikonet Finder i Docken.
  2. Klik på Programmer.
  3. Dobbeltklik på F-Secure.
  4. Dobbeltklik på Supportværktøj.
  5. Tryk på Enter for at fortsætte.
  6. Indtast din administratoradgangskode, når du bliver bedt om det, og tryk på Enter.
    Bemærk: Af sikkerhedsårsager ser du ikke din adgangskode, mens du skriver den.

    Værktøjet begynder at indsamle oplysninger. Det opretter outputfilen på skrivebordet. Navnet på arkivfilen er fsdiag.tar.gz. Bemærk, at størrelsen på filen normalt er mindre end 10 MB, men for virksomhedsbrugere kan den være helt op til 100 MB.

  7. Når du er blevet kontaktet af vores kundesupport via e-mail, skal du vedhæfte FSDIAG-filen til dit e-mailsvar.

    Vores e-mailmeddelelse indeholder billet-id'et på din supportanmodning. Gem billet-id'et, da du kan få brug for det senere.

Sign In or Register to comment.