Rensning af mappen Midlertidige internetfiler i Microsoft Windows

Mappen Midlertidige internetfiler på Microsoft Windows-computersystemer indeholder filer – f.eks. billeder, HTML-sider, eksekverbare filer og scriptfiler – som Internet Explorer har hentet fra websteder besøgt af brugeren. Sommetider kan F-Secure-produktet registrere visus og adware i mappen.
I denne artikel forklares det, hvad du kan gøre, hvis der bliver fundet malware i mappen Midlertidige internetfiler.
Placering af mappen Midlertidige internetfiler
Windows 7
- C:\Brugere\<brugernavn>\AppData\Local\Microsoft\Windows\Midlertidige internetfiler\Content.IE5
- C:\Brugere\<brugernavn>\AppData\Local\Microsoft\Windows\Midlertidige internetfiler\Low\Content.IE5
Windows 8, 8.1 og 10
- C:\Brugere\<brugernavn>\AppData\Local\Microsoft\Windows\INetCache
Bemærk: Disse filer er skjulte systemfiler. Du skal foretage ændringer af mappeindstillingerne for at kunne få adgang til disse filer.
Sletning af filer fra mappen Midlertidige internetfiler
Hvis mappen Midlertidige internetfiler indeholder malware, anbefales det, at du sletter alle filerne i mappen. Da filerne kun er cachelagrede kopier, går der ikke nogen faktiske data tabt.
Sådan slettes filerne i Windows 7, 8, 8.1 og 10:
- Vælg Start > Kontrolpanel > Internetindstillinger. Dialogboksen Internetegenskaber åbnes.
- Vælg knappen Slet... under Browserdata på fanen Generelt. Dialogboksen Slet browserdata åbnes.
- Marker afkrydsningsfeltet Midlertidige internetfiler og webstedsfiler, og klik på Slet for at slette alle kopier af websider, billeder og medier, der er blevet gemt, for at få hurtigere visning.